Last Exit glemte at dreje af, og efterlod en stakkels bassist på en ukendt dansk ø. Bogorock har handlet hurtigt, og booket THE CROOKZ.
Vorherre nynner med, når de tre løsslupne skurke søger syndsforladelse i deres helt egne personlige fortolkninger af folk, soul, blues, rock og countrysange fra både før og nu. Med djævelen på lur og smilet på læben kærtegnes kunstnere som Van Morrison, The Band, Fats Domino, Elton John, Springsteen m. fl. i en fælles og vedvarende kærlighed til netop deres sange. Hjertet er stort og glæden umiskendelig, når The Crookz med blot akustiske guitarer og sang spiller sig frem og tilbage mellem himmel og helvede – og kærligheden derimellem.